Profil

Profil

I 1958 grundlagde Svend Ovesen firmaet med servicestation og autoværksted. I 1964 startede firmaet med forhandling af Toyota, og i 1991 overtog den nuværende ejer Niels Ovesen firmaet.

I 2007 omlagde importøren af Toyota i Danmark forhandlernettet, således, at det blev den geografiske beliggenhed, der blev afgørende for, hvilke forretninger, der fremover skulle have status af aut. Toyotaforhandler. Vor beliggenhed gjorde imidlertidig, at vi ikke længere kunne beholde vor status som aut. forhandler. I dag formidler vi salg af nye Toyotabiler.

I 2008 blev vi aut. Chevrolet-forhandler og serviceværksted.

1/6 2014 blev vi autoriseret Suzuki-forhandler og -serviceværksted

I 2008 2009 og 2013  blev vi kåret som “årets TOYOTA-værksted“, med de fleste tilfredse kunder…. Det er vi lidt stolte af!

I 2019 blev vi igen, for fjerde gang, kåret som en af landets bedste Suzuki-forhandlere. Det skete, da vi blev hædret for at yde ekstraordinær god kundeservice.

Vi forsøger løbende at gentage succes`en.

Miljøcertifikat

I 2008 blev vort værksted miljøcertificeret og det er vi blevet årligt lige siden.

Efter længere tids forudgående arbejde, blev vi i foråret ISO14001-miljøcertificeret.

Dette betyder blandt andet, at vi forpligter os til at overholde gældende lovgivning og krav vedr. produktanvendelse, bortskaffelse af affald, forebyggelse af forurening af natur og miljø, skabe optimale vilkår for medarbejderne på såvel miljø som arbejdsmiljøområdet, samt løbende optimere miljøindsatsen.

Den nære kundekontakt, har altid lagt os stærkt på sinde – og det gør den stadigvæk. Vi er overbevist om, at selv om tingene bliver større og større og alting skal gå hurtigere og hurtigere, er det vigtigt, at have tid til den enkelte kunde og dennes ønsker.

Ovesen Biler ApS – en af landets bedste Suzuki-forhandlere

Suzuki-forhandler, Niels Ovesen og værkfører Lars Sørensen, Ovesen Biler ApS, Kongerslev har af Suzuki Bilimport Danmark A/S (igen, for 4. gang) modtaget et diplom, der hædrer indsatsen for at yde en ekstraordinær god kundeservice. Grundlaget for at få diplomet, er nemlig kundernes egne oplevelser.

”Glade og tilfredse kunder er selvsagt afgørende for at have en god forretning”, siger Niels Ovesen fra Ovesen Biler ApS.

Han fortsætter: ”Vi arbejder hver dag for at give vore kunder en top-oplevelse, når de kommer for at købe bil eller at få den serviceret eller repareret på værkstedet. Med dette diplom kan alle tydeligt se, at vore kunder er meget glade for at komme her. Så ja, det er vore kunders oplevelse, der ligger bag diplomet – og den oplevelse vil vi også give til alle nye kunder, der kommer her”.

Suzuki importøren spørger alle kunder, der har købt fabriksny bil, om deres tilfredshed med den betjening de har oplevet hos deres forhandler og senere om den oplevelse, de har haft på det værkstedet.

Diplomet for ekstraordinær god kundeservice er nu hængt op hos Ovesen Biler ApS, Kongerslev så det er synligt for alle, der kommer i forretningen.

Det er 4. gang, det er givet til Ovesen Biler ApS. Ovesen Biler ApS har været Suzuki forhandlere siden juni 2014.

Bilforhandler Niels Ovesen og værkfører Lars Sørensen får på billedet overrakt sit velfortjente diplom for god kundeservice af Thomas Kloster, Suzuki Bilimport Danmark A/S.

Klik på billedet for at læse artiklen.

Den tilfredse kunde vender tilbage..